Restaurant-bytte

Hele staben fra vor københavnske Michelin-restaurant Kong Hans Kælder er nu flyttet til vestkysten, hvor de bytter restaurant med Henne Kirkeby Kro, der til gengæld er draget til hovedstaden for at indtage kælder-køkkenet i hjertet af København. De to restauranter kom under samme ejerskab for et år siden, og det fejres nu ved at realisere drømmen om et restaurantbytte.
Dette sker i denne uge fra onsdag 17. maj - lørdag 20. maj 2017

;

Det er i skrivende stund stadig muligt at reservere plads til at opleve, hvorfor Mark Lundgaard sidste år skaffede Michelin-stjernen tilbage til Kong Hans. Menuen på Henne Kirkeby Kro vil derfor i disse dage stå i Kong Hans' tegn, men priserne er kroens sædvanlige. Er er lidt om menuerne:

Frokostmenu (4 retter plus tilvalg på ostevogn)

Ret 1– Hvide asparges m. fjordrejer & sauce mousseline
Ret 2 – Bagt torskeryg m. hjertemuslinger, porre, tomat & safransuppe
Ret 3 – Peberbøf m. pommes purée
Ret 4 – Vanilje-pannacota med jordbær & jordbærsorbet

Petitfours: karameller, chokotrøfler, sable breton

Aftenmenu (5 retter plus tilvalg af ostevogn)

Snacks: Østers, vagtelæg med kaviar, ”crab melts”, ”malt sticks” med rygeost-creme, stenbiderrogn-tærte Amuse bouce: Råbuk-tatar med cremefraiche og kaviar

Ret 1 – Pighvar på ben m. ærter, hestebønner, syltede grønne tomater & beurre blanc
Ret 2 – Sorthummer-hale m. grønne asparges & sauce hollandaise
Ret 3 – Stegt foie gras m. rabarber & løg. Rabarbersauce med foie gras fedt
Ret 4 – Ryg af sommerbuk m. hvide asparges, pebersauce og nye kartofler
Ret 5 – Crepes suzette m. vaniljeis

Petitfours: karameller, chokotrøfler, sable breton, goderåd

Morgenmaden vil være et stort udvalg af à la carte morgenmads-retter.

Priser

Aften menupris kr. 1.250,00 pr. person
Aften vinmenu kr. 1.250,00 pr. person
Frokost menupris kr. 595,00 pr. person
Frokost vinmenu kr. 425,00 pr. person
Morgenmad er inkluderet i værelsespriserne

Der tages forbehold for ændringer i menuen. Priserne er inkl. moms, men eksklusiv champagne til snacks, ost som tilvalg og aftenkaffe

Reserver bord på Henne Kirkeby Kro på tlf. 75255400/mail info@hennekirkebykro.dk

Køkkenchef Mark Lundgaard har været køkkenchef på Kong Hans Kælder siden september 2014 og har længe drømt om at gå på rov i Henne Kirkeby Kros køkkenhave. På Henne Kirkeby Kro har køkkenchef Paul Cunningham styret den gastronomiske stil siden starten af 2012 og har længe glædet sig til et gensyn med København.