Værelser

På kroen tager det længere tid at sove, end man regner med! Alle værelser er nemlig hver især noget helt for sig selv, for indretningen minder ikke om et almindeligt hotelværelse.  Alt er ”lidt ud over det usædvanlige”. En kontinental Hästens seng kombineret med nytænkt badeværelse og huleagtig hygge gør en overnatning til noget ganske særligt. Og det lige fra morgenstunden, når man står ud af sengen og tænker på, om man skal gå en tur i haven – før eller efter den overdådige morgenbuffet.

12 usædvanlige værelser

Ikke ti vilde Hästens, men hele tolv fuldblods kontinentalsenge er nu i stald på Henne Kirkeby Kro. For lige ved siden af kroen har vi nyfortolket den oprindelige jagthytte, Jægerhuset, og indrettet syv unikke værelser yderligere, så vi fremover tilbyder 12 usædvanlige værelser til gæster, der ønsker at fuldende et besøg på kroen med overnatning og morgenmad derpå.

Jægerhuset

07.06.12-f07.06.12-eIMG_2076_07.06.13_Chris

Henne Kirkeby Kros nye værelsesgård blev taget i brug 14. juni 2013. Byggeriet består af en separat bygning overfor kroen udført som en stiliseret udgave af en firlænget vestjysk klitgård. Bygningen indeholder 6 store værelser samt 1 suite. Stilen er rustik med tegl, egetræ og tombaktag. Værelserne er – udover Hästenssenge – indrettet som unikke værelser med B&O og designmøbler fra danske producenter. Alle individuelt udsmykkede – inklusive Johannes Larsen Suiten.

Hvert værelse  i Jægerhuset besidder en særlig stemning med nøje udvalgte materialer og interiør. Værkerne er specielt skabt til huset af den danske kunstner Astrid Kruse Jensen, der blev inviteret til at gå i kunstneren og jægeren Johannes Larsens fodspor i anledningen af 100 året for hans første besøg i området ved Filsø. Det er blevet til en serie fotografier, der med deres drømmende udtryk spejler den smukke og samtidig barske natur, der udfolder sig lige uden for vinduet.

For bookning af værelser ring på telefon 75 25 54 00 og forhør nærmere.

30.05.13-e30.05.13-f12.06.13-d