For gæster, der ynder vandreture, har vi et særligt frokost-arrangement med en guidet tur i Filsø området efterfulgt af kroens gængse frokost.
Få skabt en god appetit og gå på opdagelse i den skønne natur, Henne Kirkeby Kro ligger midt i.
Lidt om frokost-arrangementet
Filsø & frokost kan reserveres på følgende dato:
torsdag 3. september 2020
Kl. 10.00 - MødetidMødested er Nørreenge Rasteplads, Kærgårdvej 6b, Oksbøl.
Gåtur med naturvejleder Merete Vigen. Varighed 2½ time.
Herefter sørger Merete Vigen for, at gæsterne kommer videre til kroen.
Kl. 13.00 - Frokost Efter frokosten er der mulighed for at gå en tur i haven omkring Henne Kirkeby Kro.
Pris 800,- kr. pr. person ekskl. drikkevarer
Lidt om turen
Først går vandreturen ind i Løvklitten, de tilsandede egetræer i Kærgård Klitplantage. Her fortæller Merete Vigen om det særegne landskab skabt af sandflugten, der tidligere rådede her længst mod vest. Herefter går turen til Petersholm Fugletårn ved Filsø, med mulighed for at se krondyr, og gæsterne får historien om naturgenopretningen af Filsø. Vi slutter af ved de smukke arkitektoniske perler Ellipsebroen og Filsø Naturrum, inden turen går mod kroen og en dejlig frokost. Turen er ca. 4 km lang. Varighed: 2½ time.
Lidt om mødested & Merete Vigen
http://map.krak.dk/m/nWeAM
Mødested er Nørreenge Rasteplads, Kærgårdvej 6b, Oksbøl.
Om: Merete Vigen er kultur- og naturformidler i det vestjyske med Filsø som kerneområde, men formidler landskab, natur, kunst og historie fra Skallingen i syd til Ringkøbing Fjord i nord. Merete Vigen har i en årrække lavet formidling for gæsterne på Henne Kirkeby Kro. Se mere på www.meretevigen.dk
Lidt om Filsø
Lige over for Henne Kirkeby Kro ligger den enestående Filsø, der genopstod i 2012 og i dag dækker et areal på 915 hektar. Siden genopretningen er Filsø blevet den mest artsrige sø med 52 forskellige plantearter.
Læs mere om Filsø her
Ring til 75 25 54 00 for reservation el. spørgsmål eller
mail til info@hennekirkebykro.dk