Henne Kirkeby Kro

Winemaker's dinner fredag 27. oktober 2023

Winemaker's vine



Vi har sammen med vinhuset Château Palmer planlagt en aften med udsøgte vine fra deres vinsortiment.
Huset Palmer er et 3. Cru vinslot fra Margaux i Bordeaux og til at præsentere vinene får vi selskab af Palmers eksportdirektør Sébastien Menut.

Det bliver en aften med gode fortællinger om vine - og dertil servering af yderst sjældne hvidvine, en række af deres røde vine samt 1 dessertvin.

Winemaker's  dinner


Til denne særlige aften vil køkkenet kreere en menu i særklasse
under køkkenchef Paul Cunninghams ledelse.
Menuen vil ikke være kroens gængse sæsonmenu,
men vil være nøje afstemt efter huset Palmers vine.
Der serveres naturligvis snacks inden middagen & petitfours efter middagen.

Menuen afsløres først senere, men den vil være lige så udsøgt som vinene.

Pris 5.500,- kr. inklusiv:


Velkomstchampagne & snacks
Aftenmenuen 
Vinmenu til aftenmenuen
aftenkaffe/te med petitfours

Winemaker's dinner ophold


Såfremt der ønskes overnatning, kan der reserveres værelse.
Værelsesprisen er i tillæg til arrangementets pris.

Château Palmer


Er især kendt for sine rødvine, der ofte betragtes som mesterværker. Vinslottet fremstår i dag som et af de mest perfektionistiske vinbrug i hele Bordeaux. Især siden 1960’erne har man fremstillet vine af ekstremt høj og stabil kvalitet, som i flere årgange har fået selv vine fra 1. Cru-slotte til at blegne. Med sin lange historie og forpligtelse  til kvalitet  fortsætter Château Palmer med at fortrylle vinelskere verden over med sine sublimt elegante, komplekse og lagringsværdige vine.  
Læs mere om Château Palmer her